Skægkræ og sølvfisk 

Det sidste halve år, har der været en udpræget udfordring med skægkræ og sølvfisk i de danske hjem.  

Vi ved ikke hvor stort problemet er i vores forening, og vil derfor gerne undersøge det. 

I den forbindelse, har vi indkøbt skægkræ/sølvfisk fælder, som vi vil opfordre dig til at stille op i din lejlighed. (Blev omdelt en af de kommende dage)

Skaegkrae-og-soelvfisk.pdf

Opslag: Information til beboer 2020

Brug af tørrelofter/fællesarealer på loftet

Bestyrelsen er blevet gjort opmærksom på, at visse tørrelofter (fælles loftarealer) anvendes til privat opbevaring, opbevaring/tørring af madvarer mv. Dette er IKKE tilladt, da tørrelofterne er beregnet til at tørre tøj. Andelshavere, som bruger tørrelofterne til privat opbevaring, opbevaring/tørring af madvarer mv., bedes fjerne disse genstande omgående.

Vinduespudsning

Vi er i bestyrelsen i gang med at arbejde på en løsning med fælles vinduespudsning 1-2 gange årligt udvendigt. Vi vil så snart, at det er muligt køre et forsøg med pudsning. Dette gøres for at sikre at de nye vinduer bliver vedligeholdt korrekt.

Henstilling på hoved- og bitrapper

Det er ikke tilladt at henstille objekter så som sko, skrald eller andet på hverken hovedtrappe eller bitrappe (køkkentrappe).

Begge betragtes som brandveje og skal derfor altid være ryddet, da du selv eller andre beboere kan komme til skade, såfremt der opstår brand og de skal benytte trappen (måske i mørke og/eller i røg). Så lad os passe på hinanden og holde trapperne frie.

Der vil snarligst træde ny procedure i kraft hvor man vil blive gjort opmærksom på at henstillingen skal fjernes og efter et varsel vil det blive gjort af viceværten på beboerens regning.

Tilstandsrapport for ejendommen

Tilstandsrapport fra juni 2019 ligger under Referater, vedtægter og Husguiden (Tryk her)

Venlig hilsen

Bestyrelsen for Chr. Svendsensgaarden AB

Generalforsamling 2020 udskudt

På grund af Corona-situationen har bestyrelsen ikke mulighed for at indkalde til generalforsamling som planlagt her i april 2020, det er afklaret at det pga. situationen ikke er brud på vedtægterne. Generalforsamlingen vil blive forsøgt afholdt, så snart myndighederne igen tillader forsamlinger over 10 personer – tidligst fra maj 2020. I vil alle høre nærmere, når bestyrelsen har fastsat en dato.

Nyt om gårdhaven – 27. okt.

Dette er nyeste besked om gårdhaveprojektet:

Der skal udføres landinspektøropmåling af det samlede gårdanlæg, hvorefter detailprojekteringen påbegyndes.

Sideløbende med indhentelse af byggetilladelse sendes entreprisen i udbud (i løbet af december 2017).

Hvis licitationen går vel, kan der indgås aftale med en entreprenør i løbet af februar 2018.

Forventet byggestart vil så blive forår 2018 (marts).

Gårdhaven står nok ikke færdig før efteråret 2018

 

Gårdhaven 10. december 2018

Gårdhave projektet er afsluttet – Gårdlauget har oplyst følgende på Facebook:

Kære alle.

Der har i dag været afleveringsforretning på gården. Det betyder, at fra i dag ejer Halgreensgade/Christian Svendsens Gade gården, og det er nu tilladt at færdes i den.
I forbindelse med denne overlevering er der en række praktiske informationer:

BEPLANTNING: i alle bede/jordområder er der lagt planter ned. Der må derfor ikke betrædes på disse områder! Der, hvor der er opsat cykelstativer, er der kun lagt grus, og det kan fint betrædes og stativerne tages i brug.

TRÆVÆRK OG HEGN: det opsatte træværk og hegn til containere/skrald er råt og ikke slebet. Rør derfor ikke unødigt ved det. Der er plantet en masse planter omkring alt træværk, som til foråret og sommer vil slynge sig op om træet og dermed skjule træet helt (forventligt vil der være fuldt bevokset ved sommeren 2020).

FLISER: der er lagt grus ud over fliserne. Dette er nødvendigt for at sikre, at fugerne lukker ordentligt til og fliserne forbliver pæne. Gruset må IKKE fejes væk! Som en del af overleveringen vil entreprenueren lægge nyt grus ud fire gange. Herefter er fliserne færdigfugede. Man kan sagtens gå på fliserne, man må blot ikke fjerne/feje gruset væk.

VANDING: som en del af overleveringen vil entrepreneuren sørge for 14 gange vanding af planter.

SKRALD: det forventes, at Københavns Kommune inden for de næste 14 dage vil have flyttet affaldscontainerne ind i de nye skralderum i gården og fjerne containerrummene fra vejene.

JORDFORURENING: som tidligere nævnt blev gårdprojektet forsinket grundet jordforurening og prøvetagning heraf. Det er endnu ikke afgjort, hvor forurenet jorden er. I forbindelse med anlægningen af gården, er der blevet fjernet jord 50 meter ned, og lagt nyt rent jord ovenpå (med et adskillelsesnet). Jordforureningen vil altså ingen effekt/indvirken have på de nye planter.

Generalforsamling 2017

Vi har afholdt generalforsamling og bestyrelsen i Chr. Svendsensgaarden består nu af:

Formand

  • Rasmus Bundgård Vinter tlf.: 23 65 97 25

Menige medlemmer

  • Menige medlemmer
    • Ugo Ferrante Carrente tlf.: 26 15 26 52
      Ansvarlig for vaskeri
    • Søren Foged
    • Vibeke Davidsen
      webmaster
    • Sigurd Brinck

    Suppleanter

    • Annemette Stovgaard
    • Nina Høyer

Suppleanter:

Der kommer et referat her, så snart det er fremsendt

Sæson for skimmelsvamp

Det er blevet vinter og sæson for skimmelsvamp.

For at undgå skimmelsvamp i bygningen er det vigtigt, at man som andelshaver er bevidst om nogle få tiltag, der kan være med til at minimere risikoen for svamp.

6 gode råd om skimmelsvamp:

  1. Hold din bolig tør.
  2. Luft ud og brug emhætten.
  3. Tør ikke tøj i boligen.
  4. Vær opmærksom på skjolder eller våde pletter i din bolig.
  5. Få repareret vandskader hurtigt.
  6. Hold boligen ren ved jævnlig rengøring. Støv indeholder ofte sporer og andre dele fra skimmelsvamp.

Pjece om skimmel

SkimmelsvampLæs mere om skimmelsvamp i pjecen fra Astma-Allergi Danmark eller besøg deres hjemmeside for ydelige information.

God jul og godt nytår.

Mvh. Bestyrelsen.